Euro'ens kollaps rykker nærmere: Den irske Centralbank (ICB) trykker sine egne penge

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

(EIRNS -- 28. januar, 2011) En artikel i Irish Independent fortalte i lørdags, at Den irske Centralbank (ICB) er begyndt at trykke sine egne euro'er, i størrelsordenen 51 milliarder euro, som "lånes" ud til irske banker. Når dette beløb lægges til de 132 mia. euro, der allerede er lånt fra Den europæiske Centralbank (ECB), beløber det sig til 110% af Irlands BNP.

Sandsynligvis fik The Independent nys om sagen, da det blev rapporteret, at efter at være drastisk forøget i løbet af de sidste 6 måneder, faldt ECB's lån til irske banker uforklarligt med 4 mia. euro, fra mere end 136 mia. euro til 132 mia. euro, på få uger mellem slutningen af november og slutningen af december.

Avisen har bekræftet dette med en kilde fra ECB, som fortalte avisen, at ECB 'anser det for at være i orden' så længe ECB bliver informeret om det.

ICB lånene, som indestår på en særlig konto under titlen 'andre aktiver', presser yderligere byrden af hjælpepakkerne til bankerne over på den irske befolkning.

Et indslag i denne morgens Business Insider af Jack Barnes hævder, at trykningen faktisk begyndte i november, fordi ECB selv løb tør for midler på det tidspunkt, efter at dens program om at købe græske, irske og portugisiske statsobligationer gik på grund. Irske banker har haft vanskeligheder siden Lehman Brothers og AIG kollapsede i 2008, og 'indenfor de første timer' af den oprindelige Federeal Reserve bankpakke var irske (sammen med britiske) banker store modtagere af Fed midler.

Med denne handling, siger Barnes, er irerne ”gået over Rubicon” og ind i en hyperinflationær underverden, hvilket aldrig tidligere er sket i historien. ”Mærk mine ord”, siger han, ”denne handling vil ikke gå ubemærket hen i Tyskland, ”der nu befinder sig omringet af naboer, der kan trykke tyske euro'er på bestilling.”