Den spanske regering forbereder at overtage sparekassernes gæld.

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

LPAC, den 25. januar 2011

 

I denne uge er sandhedens time kommet for Spanien - og hele det London kontrollerede europæiske monetære system. Den spanske regering har fået besked på at overtage gælden i landets sparekasser (eller cajas) i stil med Irland. Hvis statsminister Luis Rodriguez Zapatero vælger at følge disse ordrer, får han måske lyst til at se på Cowenregeringens politiske skæbne i Irland og også begynde at pakke sine kufferter.

Bloomberg rapporterede mandag, at "investorer" er så tilfredse med den måde, Spanien hidtil har spændt livremmen ind på, at de nu kan "gøre hvad der skal til" for at pumpe milliarder af euro ind i bankerne – i det de refererer til monetaristisk sludder om forholdet mellem landets gæld og BNP (bruttonationalprodukt). Ligeledes skrev Financial Times' Lex spalte, at regeringen skulle pumpe 45-90 mia. euro ind i de såkaldte cajas og så sælge dem til private investorer, efter at skatteyderne er blevet pålagt at betale milliardregningen for den dårlige realkreditgæld. I sidste uge sagde Londons ugemagasin Economist, Bank of America Merrill Lynch, Forbes og Fitch alle det samme til Spanien: indløs sparekassernes gæld med statens (dvs. skatteborgernes) penge og overræk dem så til os for yderligere udbytning.

Udover de politiske vanskeligheder ved at tvangsgennemføre Londons ekstreme fascistiske tiltag over for en økonomi, der allerede hærges af en officiel arbejdsløshed på 21%, skal den spanske regering ud at låne de 90 mia. euro på de internationale kapitalmarkeder, som skal bruges til at overtage gælden i de spanske cajas.

Financial Times' Alphaville blog udtrykte det klart i et indlæg den 21. januar under overskriften: "Når spanske bankers ejendomstab bliver irske", hvor indledningen lyder: "Hvornår ser den spanske bankkrise lige så skidt ud som i Irland? Hvornår ser løsningerne på krisen lige så skidt ud som i Irland? Omtrent lige nu."

Zapateros kabinet vil holde et møde den 28. januar, hvor de vil annoncere deres "endelige løsning" på sparekasse- og pensionsproblemerne, for at bevise deres seriøsitet over for "markederne" – dvs. London. Med hensyn til pensionerne har vedvarende forhandlinger med fagforeningerne ikke ført til nogen aftaler, og den 28. januar forventes regeringen ensidigt at annoncere, at pensionsalderen vil blive sat op fra 65 til 67 år. Med hensyn til sparekasserne vil fredag den 28. januar sandsynligvis også byde på et "royalt dekret" - det kalder de det virkeligt - i hvilket de spanske sparekasser erklæres for "banker" og dermed kvalificerer til, at regeringen i stor stil kan overtage gælden, mens bankerne efterfølgende overtages af internationale hedgefonde.

"Spanien: Bæredygtig!" fejrer Goldman Sachs i en ny rapport - sålænge landet gør hvad der bliver sagt. Men dette betyder, skriver Irwin Stelzer fra Wall Street Journal på sin blog, at "alt afhænger af, om hr. Zapatero kan få sin arbejdsmarkedsreform og andre reformer igennem."

Alle disse "reformer" forventes at være gennemført inden den 3. februar, hvor den tyske kansler Angela Merkel iflg. planen skal besøge Spanien og afgive løfte om at Tyskland vil være garant for ØMU'ens (den Økonomiske og Monetære Union) overlevelse. Et tvivlsomt foretagende, for at sige det pænt.