Interview med Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg om Amagerbanken krakket.

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Hvorfor Folketinget skal indføre Glass-Steagall banklovgivningen straks.

Lydfil som mp3 (højreklik for at gemme). ca. 20 min.

 

Pressemeddelelse

Udtalelse fra Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, den 8. februar 2011:

 

Amagerbankens krak er en skandale for de danske myndigheder og regeringen.

En Glass/Steagall-banklovgivning må erstatte de inkompetente bankpakker.



For tre måneder siden besluttede de danske myndigheder, Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at hvis bare Amagerbanken kunne skaffe 750 mio. kr. i ekstra aktiekapital, så var banken i så fin form, at den kunne få en statsgaranti på 13,5 mia. kr. I dag er Amagerbanken bankerot og staten står til at tabe 6,8 mia. kr. Det er en uhørt skandale, og bekræfter at der tilsyneladende ingen er i den danske regering, i økonomiministeriet, i Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet, der har nogen form for økonomisk kompetence.

 

Det har Schiller Instituttet dokumenteret og advaret om igen og igen, senest ved et foretræde for Folketingets Europaudvalg den 28. januar 2011 (se http://schillerinstitut.dk/drupal/node/426), hvor Schiller Instituttet tog konklussionen op fra Den amerikanske Kongres' Angelides-rapport, der påviser den almene inkompetance, der førte til finanskrisen i 2008, og den efterfølgende inkompetente håndtering af krisen med fejlslagne hjælpepakker. Rapporten fremhævede specifikt ophævelsen af Glass/Steagall-loven og tilladelsen af derivater som afgørende fejltagelser, der var med til at skabe krisen. Schiller Instituttet opfordrede derfor Folketinget til omgående at indføre en Glass/Steagall-lignende lovgivning der ville kunne forsvare Danmark imod det kommende finansielle stormvejr, noget som ikke kan lade sig gøre med de vedtagne, men inkompetente, bankpakker.

 

Bankpakkernes strategi er grundlæggene set at sætte de store finansielle aktørers interesser over samfundets ve og vel. Man lader de små banker gå konkurs én efter én, for så at lade de bedre dele blive overført til en anden bank, mens staten i Finansiel Stabilitet står tilbage med de dårlige kunder og store offentlige tab. De stadig større banker vil normalt ikke som en lokalbank tænke på, hvordan de kan hjælpe økonomien i lokalsamfundene ved lån til industri, landbrug og normale menneskers økonomi, men vil være mere opsatte på at fortsætte deres spekulation på de international finansmarkeder. Når så de større banker går ned, er de ”for store til at de må gå ned”, og så må staten igen holde for og betale regningen.

 

Det største problem med de danske bankpakker, og måden hvorpå man håndterer finanskrisen, er illusionen om, at de finansielle spørgsmål bedst ordnes af de private finansinteresser og at jo mindre offentlig kontrol der er, jo bedre. Peter Straarup står sammen med de andre bankdirektører rundt om kasinobordet og man råber i kor: ”Vi har ikke brug for mere kontrol eller regler. Det eneste vi behøver er ubegrænset kredit!”

 

Hvis ikke alle de danske banker en efter en skal gå konkurs, og hele den danske økonomi blive kørt i sænk, behøver vi en dansk Glass/Steagall-lovgivning og skrappe regler til at sikre, at danske banker bedriver normal hæderlig bankvirksomhed i Danmark, og ikke er involveret i udenlandsk bankvirksomhed og spekulation. Vi behøver nogle danske patriotiske embedsmænd, ikke britiske Rothschild Bank, folk fra den private finansverden eller inkompetente EU-bureaukrater, til at sætte sig ned og lave de love og bankpakker, der skal sikre den finansielle stabilitet og økonomiske udvikling fremover. Schiller Instituttet vil selvfølgelig gøre alt hvad man kan for at bistå i en sådan proces.