Weekendavisen dækker LaRouche-bevægelsens demonstration imod Nobelsymposium for økodiktatur

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

København, den 30. maj -- På forsiden af Weekendavisen, som er en del af Berlingske-gruppen, kunne man i udgaven for 27.-31. maj 2011, læse en reaktion på LaRouche-bevægelsen i Sveriges effektive intervention imod det seneste forsøg fra Det britiske Imperium på at etablere et globalt økodiktatur.

Anledningen var Det Kungliga Svenska Vetenskapsakademis værtskab for et symposium for nobelprismodtagere og klimaguruer, under ledelse af den tyske fanatiske anti-CO2, anti-kernekraft og anti-industrisamfundsguru Hans-Joachim Schellnhuber, der er officiel rådgiver til den tyske regering. Her skulle man mødes og udsende en bombastisk resolution om nødvendigheden af en omstilling til både at begrænse den menneskeskabte udledning af CO2 og den fremtidige brug af kernekraft. En politik som ville sænke Jordens bæredygtighed til under 2 mia. mennesker og dermed give omkring 5. mia. dødsstødet.

LaRouche-bevægelsen havde et stort banner med teksten (på engelsk): ”Hvad Schellnhuber ikke vil vide: Menneskelivet er helligt” og to plakater: ”Mennesker imod grøn global fascisme” og ”lære nr. 1 fra København: Den 3. verden afviser CO2-kolonialisme”. LaRouche-folkene henvendte sig aktivt til deltagerne, som fik et flyveblad skrevet til anledningen (læs det her), og fik en dialog med flere af nobelprismodtagerne og de tilstedeværende journalister. Mange var rystede, når de virkelige konsekvenser af den foreslåede politik blev fremlagt, og hele affæren endte med, at man ikke kunne få alle de deltagende nobelprismodtagere med på en resolution, der ville give denne malthusianske politik et videnskabeligt blåstempel (se videodækning af det hele her).

Det er nok årsagen til, at Weekendavisen valgte at nævne LaRouche-bevægelsens rolle så prominent, på trods af det noget skingre og hysteriske tonefald, i en forsideartikel af Markus Bernsen med overskriften: ”Lad lige os komme til” og med kickeren: ”Grøn vækst. Økonomiens superstjerner som Nicholas Stern og Amartya Sen forsøger at gøre for miljø og klima, hvad politikere får stadig sværere ved. Vi mødte dem i Stockholm”.

Artiklen begynder derefter: ”Stockholm – Til en rigtig klimakonference hører klimademonstranter, og det ligner først et blåstempel, at en halv snes unge er stået tidligt op for at vifte bannere og råbe efter bilerne, der parkerer foran Det Kungliga Vetenskapsakademien ved Stockholms Universitet. Det er det nu ikke. Demonstranterne er fra LaRouche-bevægelsen, der vist bedst kan beskrives som en højreorienteret politisk kult, og de deler absolut ikke konferencens bekymring for klodens ophedning.

En ung kvinde med farvestrålende halskæde trækker journalister til side og forklarer overbærende, at verdens fattige ikke har brug for vindmøller, men god, gammeldags industri. Gerne kulfyret. Tre svenske politifolk står og stritter, men ingen siger hende imod. ”Stop!” råber hun til en Nobelprismodtager.”

Efter denne reaktion på LaRouche-bevægelsen potente og effektive intervention er resten af artiklen den sædvanlige ukritiske og ureflekterede metervare, som præger det meste af pressen.

Læs mere: Nobelpristagare vägraded dansea efter Schellnhubers pipa