Eurozonen står foran sprængning: Afgørelsens time er kommet!

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Eurozonen står foran sprængning: Afgørelsens time er kommet!

 

af Helga Zepp-LaRouche, den 14. april 2012

Eurozonen står atter umiddelbart foran en sprængning – og denne gang er det rimeligvis endegyldigt. Regeringerne fremstår som betonhoveder, der nægter at tage forliset af euro-eksperimentet og det monetaristiske finanssystem til efterretning. I USA vokser en national bevægelse for en retssag for at få præsident Obama afsat. Konflikten mellem finansoligarkiet og de kræfter, der arbejder for fremskridt og kreativitet som menneskehedens formål, styrer mod afgørelsens time. Menneskeheden er trådt ind i en af disse historiske faser, i hvilken begivenhederne synes sammentrængte som i en hurtig filmgengivelse – hvor tempoet af de på hinanden følgende begivenheder tilsyneladende tager til, og slutningen følger efter slag i slag. For den tilskuer, der tænker deduktivt, synes det at dreje sig om forskellige begivenheder, som virker tiltagende kaotiske. Men den, der opfatter historien som en kappestrid mellem idéer og principper og er i stand til at erkende de højere, forpligtende principper, vil se dem som en dynamisk proces med muligheder og begrænsninger.

Ud fra perspektivet i det sidstnævnte standpunkt følger det, at afgørelsen om krig eller fred, om finanskollaps og nedstyrtning i kaos eller reorganisering og genopbygning, om en mørk tidsalder eller en afslutning på det oligarkiske system, vil vise sig i de næste uger og måneder. Og for den, der ser sig selv som et aktivt, verdenshistorisk individ, er intet, med hensyn til udgangen af dette historiske øjeblik, endnu afgjort.

Som det var ventet er virkningen af likviditetsindsprøjtningen på en billion euro, som Den europæiske Centralbank siden december sidste år har pumpet ind i den europæiske banksektor, allerede futtet af. "Spaniens banker står i vand til halsen", skriver Die Welt. Som ECB meddeler, så måtte spanske banker i marts låne en rekordsum af mere end 316 milliarder euro – dobbelt så meget som i februar. Dette skyldes en skrumpende økonomi, høj arbejdsløshed, høje refinansieringsomkostninger og en vanskeligere adgang til markedet. Samtidig er det spanske kreditrisikoindex (CDS) for første gang kommet op på 500 basispoint, en stigning på 23 basispoint. Dermed er Spanien med en meget kort tidsfrist på vej mod græske tilstande – blot med den forskel, at de forhåndenværende og planlagte EFSF-og ESM-finansmidler ikke er nok til at lave en spansk redningsparaply.

Eurex-spekulationer imod Frankrig

Bag kulisserne ved alle, at Spanien truer med at blive Den Europæiske Økonomiske og Monetære Unions, ØMU’ens, tændsats, og man forsøger med alle midler at udskyde dette hændelsesforløb til en dato efter det franske præsidentvalgs anden runde. Stillet over for de mulige følger af en valgsejr til socialisten Francois Hollande er finansoligarkiet fuldstændig hysterisk for at få Finanspagten og Den europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM) implementeret. I tydelig forventning om et kraftigt "run" på de franske statslån har Eurex-børsen meddelt, at den fra den 16. april vil sætte de langfristede franske statslån til salg som ny terminsforretning under navnet FOAT. Mens øvrige CDS'er2 for det meste er forbeholdt institutioner og handles for beløb fra i omegnen af 10 mio. euro, så står dette nye værdipapir til rådighed for et mindstebeløb på kun 100.000 euro (med en "gearing" på 10-20).

Den franske præsidentkandidat Jacques Cheminade, hvis valgslogan er "En verden uden City og Wall Street", har som den første henvist til denne krigserklæring mod de franske statslån og stillet spørgsmålet: "Jamen, hvorfor i djævelens navn skal et sådant produkt lige præcis indføres en uge før præsidentvalget? Skulle visse finanskredse have besluttet at give et budskab til de kandidater, der befinder sig i valgkamp, eller at forsyne sig med en ny knippel, som de kan gennemprygle den nye mand i Elysée-palæet med?"                     

Men tilbage til Spanien: Her planlægger regeringen nu, under EU's åg, nedskæringer i deres budget for videnskab og forskning, som, ifølge Forbundet af spanske Videnskabsorganisationer, COSCE, svarer til nedskæringer på 25,6% i den civile sektor og 24,9% i den militære sektor. De forudgående års nedskæringer havde allerede ført til, at de bedste videnskabelige hjerner var udvandret til udlandet. COSCE, Universitetsrektorernes Nationale Konference, Sammenslutningen af Unge Videnskabsfolk og fagforeninger har nu i et åbent protestbrev til regeringen advaret om, at en eksodus af flere generationers videnskabsfolk truer, som ville føre til et kollaps af den allerede svækkede forskningssektor i Spanien.

Med en officiel arbejdsløshed på 23,6% og en ungdomsarbejdsløshed på over 50% (!) er Europas fjerdestørste nationaløkonomi nu mål for ådselgribbe og hasardspillere, der vil investere milliardbeløb i opførslen af spillekasinoer og andre turistfælder – den moderne form for brød og skuespil til undertrykkelse af folkemasserne. Russia Today beretter, at en af de største Las Vegas-bosser, Sheldon Adelson, vil investere 35 milliarder euro i tolv kasinohoteller med hver 3500 værelser – forudsat, at Spanien afvikler sine love til beskyttelse af arbejdstageren. I Spanien er der et oprør mod dette "tilbud", da der hersker frygt for, at det vil føre til en dramatisk stigning i prostitutionen. Allerede nu er 370.000 kvinder beskæftiget i "prostitutionsindustrien", af hvilke mere end 90% er i kløerne på den organiserede kriminalitet.

Hensigten

Men netop nedskæringer i videnskab og forskning, samtidig med at dørene åbnes for den frie markedsøkonomis ådselgribbe, tydeliggør EU-politikkens hensigt. Det ville være katastrofalt inkompetent, hvis hensigten var at hjælpe den spanske økonomi til en sund vækst. Det er derimod meget kompetent, hvis det er det nuværende bureaukratis hensigt at føre medlemslandenes økonomiske niveau tilbage til et feudalsamfunds niveau. For det er netop dette man i politiske kredse har planlagt gennem kombinationen af Finanspagten og ESM'en, som skal eliminere det repræsentative system, der kun kan garanteres af den suveræne nationalstat, til fordel for et supranationalt bureaukrati.

Den produktivitetsreducerende nedskæringspolitik minder på fatal vis om "Firebandens" videnskabsfjendtlige politik under kulturrevolutionen i Kina, der dengang førte til en hungerkatastrofe og økonomisk nedgang, som af kineserne i dag anses for at være det absolutte lavpunkt i deres historie. Årsagen til Kinas spektakulære økonomiske opsving, siden Deng Xiaoping overtog ledelsen, ligger frem for alt i den erkendelse, at videnskab og forskning har absolut førsteprioritet, når det drejer sig om en økonomisk genrejsning. Derudover blev kinesiske videnskabsfolk, der var gået i eksil, hentet hjem og udstyret med rundhåndede forskningsmidler på universiteterne til fremtidsorienterede projekter. Langtidsvirkningen af den Deng'ske politik ser man i Kina i dag, som for længst er blevet en økonomisk supermagt og stræber efter at blive den førende økonomiske magt.

Den russiske website terra-america.ru offentliggjorde den 12. april – "Kosmonautdag" til ære for Juri Gagarins første flyvning i rummet i 1961 – et interview med Lyndon LaRouche, hvor temaet var menneskets erobring af solsystemet og verdensrummet. I interviewet lagde LaRouche særlig vægt på de russiske initiativer til "Strategisk Forsvar af Jorden" (SDE). På et tidspunkt, hvor galaktiske trusler mod den menneskelige civilisation sætter en helt ny udfordring på dagsordenen, er støtte til rumforskning, astrofysik og kolonisering af rummet som perspektiv for de næste 3-4 generationer et spørgsmål om den menneskelige arts overlevelse.

I USA spiller spørgsmålet om rumforskning en vigtig rolle i den nuværende præsidentvalgkampagne. Præsident Obama har nedlagt væsentlige bemandede rumfartsprogrammer og programmer til kolonisering af Mars. Heldigvis findes der i USA et stigende antal videnskabsfolk, militærfolk og diplomater, der ser en trussel for USA's nationale sikkerhedsinteresser i denne videnskabsfjendtlige politik. I en del af spektret finder man her en voksende national bevægelse for en retssag til afsættelse af præsident Obama, hvor videoen af Sean Stone og Alex Jones nu erobrer blog-sfæren.

Det oligarkiske system, almindeligvis også betegnet som "globaliseringen", der i øjeblikket endnu dominerer verden, befinder sig i sin dødskamp og er lige så farligt som den sidste dinosaur, der i sine sidste øjeblikke endnu slår om sig med sin mægtige hale – og lige så dømt til undergang som denne. Men den nye, mere overlegne art i evolutionens næste fase – på en måde de kommende generationers pattedyr -, er allerede født og i gang. Det er de mennesker i mange nationer, der har gjort sig fri af de sanselige ønskers og erfaringers spændetrøje, og som har fundet deres identitet inden for området af videnskabelig og kunstnerisk kreativitet. Det er disse mennesker, der skal forme fremtiden.

Vær én af dem!