Russerne advarer om forebyggende angreb imod missilskjoldsystem

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

4. maj 2012

Den russiske regering afholdt den 3.-4. maj i Moskva en international to-dages konference om missilskjoldsystemer (anti-ballistic missile, ABM). Centralt på dagsordenen var NATO/USA's antimissilforsvarssystem i Europa, som Rusland gentagne gange har identificeret som en trussel imod deres strategiske enheder. General Makarov, chef for de russiske væbnede styrkers generalråd, advarede under åbningsmødet om at muligheden for et forebyggende angreb imod NATO's missilforsvarssystem nu er på bordet, hvis NATO fortsætter med ikke at svare på Ruslands bekymringer.

"Placeringen af nye angrebsvåben i det sydlige og nordvestlige Rusland imod NATO's missilforsvarsenheder, deriblandt opførelsen af Iskander-missilsystemer i Kaliningrad-området, er en mulig måde at neutralisere det europæiske missilforsvars infrastruktur," sagde Makarov. I betragtning af missilforsvarssystemets "destabiliserende natur ... vil beslutningen om forebyggende anvendelse af tilgængelige våben blive taget under en forværring af situationen," sagde han. Sekretæren for det russiske sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev, tilføjede, at i 2020 vil NATO-systemet være i stand til at opfange en del af Ruslands ICBM-styrke. "De geografiske områder og tekniske karakteristika af disse missilforsvarssystemer skaber grundlaget for yderligere farer, specielt i betragtning af de nuværende og fremtidige niveauer af høj-præcisionsvåben fra USA," sagde han. "Der er bare ikke andre mål for missilforsvarsskjoldet end Rusland."

Efter at gentage det tilbud som Moskva har givet, siden daværende præsident Putin bragte det op på topmødet i Kennebunkport med præsident George W. Bush for fem år siden, sagde Patrushev, at den bedste løsning er en fælles udvikling af et europæisk ABM-system, som uden undtagelse vil styrke sikkerheden af alle landende på kontinentet. Det ville også være tilstrækkeligt for at imødegå de sandsynlige trusler og ville ikke underminere den strategiske stabilitet. I sidste uge meddelte Patrushev, at aspekter af det Strategisk Forsvar af Jorden, såsom forbyggende anslag imod asteroider, ville være et vigtigt emne på det globale sikkerhedsforum i St. Petersborg næste måned, som er sponsoreret af Sikkerhedsrådet.

Forsvarsminister Anatoly Serdyukov sagde til konferencen, at forhandlingerne med USA om missilforsvar havde nået en blindgyde. "Indtil nu har vi ikke fundet en gensidigt acceptabel løsning på spørgsmålet om missilforsvar, og situationen er i en blindgyde". Han bemærkede, at NATO agter at erklære det europæiske ABM-system for operationelt funktionelt den 20. maj ved topmødet i Chicago, hvilket indikerer viljen til at fortsætte uden Ruslands tilsagn. "Vore lande står nu over for et dilemma", sagde Serdyukov. "Enten består vi denne samarbejdsmæssige prøve og reagerer sammen på udfordringerne og truslerne fra de nye missiler, eller vi vil være tvunget til at tage de nødvendige militære foranstaltninger." Men han antydede også, at en aftale om missilforsvar i princippet kan opnås, hvilket den nylige aftale om reduktion af atomvåben viser.