Lyndon LaRouche, HOVEDARTIKEL: Det startede i går!: Nu lægges kortene på bordet!

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

4. maj, 2012

 

(Uredigeret version)

 

Det allerede mere end bankerotte, imperiale britiske monarki burde have indset, at det betrådte et globalt økonomisk minefelt, da det fortsatte sit engagement, gående ud på at fremtvinge Ruslands underkastelse under det britiske monarkis erklærede hensigt om at reducere verdens befolkning fra de nuværende syv milliarder til under to milliarder, eller, som det britiske monarki ligeledes har projekteret for nylig, til ikke flere end en milliard.

For at sige det rent ud: Ingen fornuftig traktat eller lov, som kunne skrues sammen af noget menneske på denne jord, har faktisk ret til at kræve passiv underkastelse af en nations befolkning, til dennes eget fordærv, sådan som Det romerske Imperium undertiden gjorde. Listen over ofre i Dronning Elizabeth II's såkaldte Anglo-Amerikanske Imperiums plan for den planlagte "Grønne" veritable masseudryddelse, omfatter mere end fem milliarder mennesker på jorden. Denne politik har på det seneste omfattet det massemord, der allerede er udført på Grækenland, og omfatter trusler mod Spanien, Portugal og også Italien, implicit, om at lide samme skæbne. Briternes plan om at udløse "grønt" folkedrab på verdensplan indbefatter også størstedelen af vore Forenede Staters befolkning, medmindre det britiske monarkis marionet-præsident Barack Obama og hans deciderede fascistiske rådgiver Cass Sunstein fjernes fra deres poster, meget snart, og det med overvældende berettiget grund. Fjernelsen af sådanne de facto fascister som Obamas rådgiver Cass Sunstein må ske meget snart.

Det er på denne øjeblikkelige baggrund, at Det britiske Imperium og dets marionet Barack Obama har planlagt at tvinge præsident Vladimir Putins Rusland ud på vejen til underkastelse, der er designet til at fremme udslettelse. Naturligvis er det USA's følelsesmæssigt meget forstyrrede, britiske marionetpræsident Barack Obama, der formodentlig atter skal tildeles rollen som det godtroende fjols, der er udvalgt til at gøre det imperialistiske monarkis beskidte arbejde, som er den nuværende eksistensielle krigstrussel mod præsident Putins Rusland. At tvinge de udvalgte ofre for en planlagt krig til at forsvare sig mod de planlagte foberedelser til udløsning af en sådan krig, som forsvar for sin allerede truede eksistens, er i sig selv en krigshandling. Som jeg allerede advarede om i en vigtig offentlig erklæring i 2009, så er ulykkeligvis hverken den britiske marionet Barack Obama, der tænker som en Kejser Nero, eller den fascistiske officielle Obamarådgiver Cass Sunstein, i virkeligheden civiliserede.

Beviset herpå hvad Sunstein angår er helt tilsvarende hans egne almindeligt udbredte erklæringer.

Det modargument mod Sunstein, der skal fremhæves for at give et klarere billede af Obama-administrationens nuværende globale, strategiske fremtidsperspektiv, er det følgende:   

Min pligt i dette spørgsmål              

Tiden er kommet, da det er mit særlige ansvar at gøre det klart, hvor stor en magt,  en særlig modbydelig tilstand besidder, en tilstand, der blev mulig på grund af den helt åbenbare udbredelse af politisk fejhed blandt vore borgere, selv hos flertallet af dem, der indtil videre udgør førstegrøden af vor rebubliks politiske autoriteter. Samtidig hermed må jeg også advare om det  nært forbundne spørgsmål om den nuværende, umiddelbart fremtrædende trussel om global termonuklear krig. Jeg fremstår tilsyneladende som værende blandt de best kvalificerede personer, ud fra en kombination af aldersmæssig erfaring, også  i den saglige betydning af erfaring inden for statsanliggender, og økonomiske forudsigelser, til her at rette opmærksomheden på spørgsmål, som har optaget mig i mange årtier, nemlig spørgsmålet om blandingen af fejhed og forvirring, som har gjort mange af de såkaldte "mest indflydelsesrige" i mine egne Forenede Staters ledende samfundslag til kujoner eller ganske enkelt tåber.

Når alt kommer til alt, så er jeg, gennem mine erfaringer, i besiddelse af de overlegne kvalifikationer, der er nødvendige for at tale offentligt om dette særlige spørgsmål, som jeg vil hævde her og nu. Det, det her drejer sig om, er den umiddelbare trussel om udslettelsen af hele nationer her på jorden, ved direkte og indirekte at indlede et massivt angreb med atomvåben, et angreb igangsat af et lune hos den britiske de facto marionet Barack Obama, et angreb, der ville fremkalde en omgående respons fra Rusland og andre.

Den nuværende britiske imperialistiske hensigt i dette spørgsmål er enten at indlede krig mod Rusland, eller at skræmme Rusland til en grad af underkastelse, hvor det ville miste kapaciteten til at gøre modstand mod det planlagte globale tyranni fra de britiske imperiale redskaber, som opererer fra en liste af tjenestegørende nationer, der er reduceret til faktiske marionetter for Dronning Elizabeth II og hendes spytslikkende Obama-marionet. NATO's aktuelle krigstrussel mod Rusland er det øjeblikkelige omdrejningspunkt, af hvilket valget af enten global atomkrig eller den fredelige, frugtbare overlevelse af vor jord nu afhænger.

Efter disse indledende bemærkninger til spørgsmålet om briternes aktuelle krigslignende handlinger mod Rusland, tænk så over, hvordan en blot og bar britisk marionet, med tvivlsom fremmed og massiv finansiel støtte, som Barack Obama, kom til at spille en agørende, signifikant rolle i Det britiske Imperiums aktuelle søsætning af truslen om atomkrig mod præsident Vladimir Putins Rusland? Det er beskaffenheden af den britiske finansielle opbakning af Obama, der fremtvinger en særlig opmærksomhed på spørgsmålet.

Lad os lægge dette til side, mens jeg ganske kort opsummerer de faktiske årsager til den aktuelle umiddelbare fare for en overordnet atomkrig, der har til hensigt at engagere Rusland i en dødbringende konflikt. Jeg vil fremlægge de væsentligste træk af den dybere baggrund for det britiske motiv til at iscenesætte denne krig på det aktuelle tidspunkt. Jeg vil sammenfatte emnet ved at videreføre mit klart erklærede engagement, frem til i dag, vedrørende dette spørgsmål, siden et kortvarigt aftenmøde, hvor jeg fremlagde mit svar på en forespørgsel fra en lille gruppe amerikanske soldater, der var samlede i en militærlejr i Indien (hvorfra jeg stod for at skulle forflyttes til det nordlige Burma). Anledningen var nyheden om dels præsident Franklin Roosevelts død, og dels indsættelsen af Harry S. Truman som præsident Roosevelts efterfølger. Jeg var sikker på, at de amerikanske styrker ville vinde over de japanske. Det, der bekymrede mig, var udsigten til vicepræsident Harry S. Trumans forfremmelse. Jeg har aldrig haft uret i mine tanker om Truman, som dengang bekymrede mig i Indien. Jeg vil heller ikke sætte spørgsmålstegn ved min frygt for resultatet af mordet på præsident John F. Kennedy.

Det er Det britiske Imperiums og dets marionetters, både blandt vore egne borgere såvel som blandt befolkningerne i Vesteuropa, faktiske aktuelle hensigt at tilbyde Rusland og de asiatiske nationer valget mellem to muligheder. Den første valgmulighed er, at Ruslands skal undertvinges og tilslutte sig hele det vestlige og centrale Europa som en kategori af marionetstater for Det britiske Imperium, sådan, som vi ser det i Grækenland, Spanien, Portugal og, meget snart, sandsynligvis også Italien; den alternative valgmulighed er anvendelsen af (hovedsagelig) det amerikanske atomvåbenarsenal for at frembringe en veritabel udslettelse af Rusland – og som følge heraf, en russisk besvarelse af angrebet inden for et meget kort tidsinterval efter et første amerikansk  angreb, udløst af præsident Barack Obama til støtte for den britiske plan. Den sidste trussel står og falder med, at russerne lader en amerikansk, vest- og centraleuropæisk militæropbygning i de nationer, der grænser op til Rusland, gå upåtalt hen, en trussel, hvis klare hensigt er at reducere Ruslands strategiske position til et niveau, hvor det har mistet evnen til at yde et effektivt forsvar. Det sandsynlige, endelige udfald heraf ville omfatte den fuldstændige ødelæggelse af Vest- og Centraleuropa, samt USA.

Sagen er den, at hvis Rusland blev knust i overesstemmelse med den ene eller anden af de to indikerede, indbyrdes klart forskellige muligheder, som Rusland her præsenteres for, så ville den britiske/Wall Street-klike få frie hænder til at udløse et folkemord på denne klode af en art og omfang, der i sig selv ville være nok til at reducere jordens befolkning til det niveau, som Dronning Elizabeth og kredsen omkring hende gentagne gange har krævet, siden nu afdøde Bertrand Russel i 1946 kom ud med en offentlig erklæring om en lignende plan om at indlede en atomkrig mod Sovjetunionen.

Det eneste, der kan, eller ville kunne, sætte nogen magt på jorden i stand til at indlede et effektivt NATO-angreb på Rusland, er adgangen til støtte fra det amerikanske militærapparats atomvåbenkapacitet, især ubåde af Ohioklassen; men resultatet af et angreb af denne art ville være den veritable udslettelse af menneskeligt liv gennem den fortsatte spredning, op igennem en generation eller mere, af eftervirkningerne, der ville true den resterende del af de overlevende efter en sådan udveksling.

Man skal erkende gårsdagens udmeldinger fra det russiske præsidentskab vedrørende disse spørgsmål som værende af eksistentiel karakter, med alt, hvad det indebærer. Det er ikke troligt, at nogen nation ville overleve en sådan konflikt, skulle en sådan konflikt med Rusland blive sluppet løs i dette kritiske øjeblik.  

Den dybeste årsag til denne krigstrussel

Den første og vigstigste kendsgerning, som vore Forenede Staters borgere må se i øjnene, er det, der kendes som "økonomisk redningsaktion" eller "bailout", eller, sagt på en anden måde, hvordan gik det til, at en syg stakkel som Barack Obama blev De forenede Staters præsident.

Den fuldstændige, århundredlange historie om De forenede Staters selvforsvar mod det  anglo-hollandske tyranni bør nu ses i lyset af alle aktuelle praktiske overvejelser. Gå tilbage til den side i historiebogen, hvor De britiske Øer blev bytte for Det nye venetianske Parti, disciple af Paolo Sarpi, de Sarpidisciple, der faktisk stod for angrebet på England og andre gennem den William af Oranien, der repræsenterede Det nye venetianske Parti, der endnu i dag er forbundet med Nederlandenes og De britiske Øers Nye Venetianske tradition.

Ødelæggelsen af Massachusetts Bay kolonien, der tidligere var blevet grundlagt og ledet af Winthrop- og Mathersfolkene, undertrykkede de oprindelige nordamerikanske rødder til et samfund, der var i overensstemmelse med de specifikt amerikanske rødder til vor senere suveræne republik. Det fordærv, der allerede var kommet til udtryk gennem Det nye venetianske Parti, kom på ny til udtryk i Pariserfreden af 1763, der faktisk grundlagde det imperialistiske system, der senere skulle blive synligt som Det britiske Imperium, dengang som nu.

Det er af afgørende betydning, set i lyset af truslen om en verdenskrig med anvendelse af atomvåben, som den sindsforvirrede, britiskkontrollerede marionetpræsident Obama symboliserer, at vi erkender den dybe forskel på Det forenede Kongeriges (United Kingdom) befolkning og den veritable verdensomspændende finansmagt, udtrykt som den nuværende, kollapsende globale finansmagt, som faktisk har været det eksisterende Britiske Imperiums magt siden 1763, årstallet, hvor den konflikt, der lå bag årsagen til alle senere krige mellem De forenede Stater og Det britiske Imperiums rovgriske monetarister, oprindeligt opstod.

Alternativet til verdenskrig

Som det ser ud i øjeblikket, krig eller ej,  hvem de republikanske kandidater for tiden så end måtte være, og hvem, der så end måtte tabe kampen om nomineringen i den nuværende præsidentvalgkampagne, så er det både De forenede Stater og Vest- og Centraleuropa, der næsten med sikkerhed kvalificerer sig til at lide et nederlag, der samtidig mest af alt bliver et knusende nederlag for de etablerede politiske partiers lederskab.

For eksempel: så længe Obama stadig er præsidentkandidat, kunne (rent hypotetisk) en republikansk kandidat (den overlevende af fire) vinde "nomineringen til den mindst foragtede"; men uanset hvem af dem, der vandt valget til nomineringen, ville hans sejr - Mitt Romneys for eksempel - være en sejr i valget til den person, der nu skal forlænge ødelæggelsen af vor nation.

For eksempel, som sagerne står for øjeblikket, så længe præsident Obama stadig er med i opløbet, vil Romney sandsynligvis vinde (med mindre præsident Barack Obama skulle gå hen og udløse atomhelvedet på et tidligere tidspunkt). Hvorimod, hvis stort set hvem som helst kom til at afløse nuværende præsident Barack Obama, så ville for eksempel Mitt Romney få skylden for at være årsag til en national katastrofe, eftersom Obama allerede er tilstrækkelig foragtet.  

Havde det ikke været for de begrænsninger, som min alder pålægger mig – jeg nærmer mig 90 – så ville jeg faktisk have været den bedst kvalificerede person til præsidentvalget af hensyn til vor republik. Jeg ville have været manden, som vor nations vanvittige fjender ville frygte mest: mig. Ingen af de andre udgør faktisk en erstatningsmulighed.

Det er ikke blot "min mening"; manglerne hos alle de her angivne valgmuligheder er, at ingen af dem, der på nuværende tidspunkt regnes for kandidatemner, er i besiddelse af den kombinationen af viden og psyke, som er nødvendig blot for at identificere en løsning på den hastigt voksende, økonomiske sammenbrudskrise, for slet ikke at tale om at frembringe et lykkeligt udfald. Vi er således i øjeblikket grebet af en krise, der nu er ved at krænge over i en total katastrofe for hele verden.


Jeg har specificeret den eneste realistiske kur mod den foreliggende krise i De forenede Stater. Den består i det væsentlige af tre, relativt afgørende tiltag, der griber ind i hinanden:

 

  1. Øjeblikkelig indførelse af præsident Franklin D. Roosevelts genskabte 1933 Glass/Steagall-doktrin.
  2. Øjeblikkelig indførelse af den originale model til et nationalbanksystem for offentlig kredit i De forenede Stater efter finansministeriets system, som det indførtes af USA's finansminister Alexander Hamilton.
  3. Den øjeblikkelige iværksættelse af NAWAPA-projektet (det nordamerikanske vand- og elektricitetsprogram) som hjørnestenen i et virkeligt økonomisk genrejsningsprogram.


Der er på nuværende tidspunkt ingen andre eksisterende, og heller ikke kompetente, muligheder end netop disse tre. Alt andet ville frembringe en national farce.

Disse tre principielle tiltag  repræsenterer, når de kombineres, de eneste tiltag i USA, der i øjeblikket ville kunne redde De forenede Stater fra en umiddelbart forestående, særdeles ulykkelig selvdestruktion. Dette succesrige økonomiske omslag kan opnås ved, under det fornyede princip om offentlig kredit, omgående at gå i gang med installationen af NAWAPA-projektet efter en for det enogtyvende århundrede moderne udgave af det oprindelige NAWAPA, udvidet med et samarbejde med Canada og det nordlige Mexico.

Dette tiltag, som er defineret i præsentationen af det foreliggende opdaterede NAWAPA-XXI-design, har den enestående kvalitet af "nøgle"-reform, der i øjeblikket behøves på Det nordamerikanske Kontinent, med udsigt til en udviklingsproces over en periode af omtrent et kvart århundrede.

Beslutningen om at gå fremad med NAWAPA-XXI ville garantere udviklingsmæssige ledsagevirkninger, som ville sætte gang i andre kumulative, enorme resultater med betydning for livsbetingelserne i store dele, for ikke at sige størstedelen, af planeten.

Hvorfor ikke vælge at vinde?

Der er nøjagtig en årsag til, at hvert eneste valg i De forenede Stater har været mislykket siden mordet på præsident John F. Kennedy: den samme herskende mening, der var ansvarlig for den svigagtige aftale om at lave et "cover up" af de faktiske årsager til mordene på både præsident Kennedy og hans broder, Robert. Det skyldes, at det såkaldte "establishment" manipulerer borgernes adfærd.  

Den omtrentlige regel, som almindeligvis bør tages i betragtning, er, at i sådanne tilfælde er idéen om "hvad folket ønsker" som regel en farce, for nær i tilfælde som en nations svidende krigsnederlag, eller en chokerende katastrofe af lignende omfang. Men derudover har flertallet af vælgerne meget lidt viden om hvorfor, eller hvad de valgte (eller diktaturet) måtte "have gang i".

Hvordan reformen kan lykkes

De forenede Stater var en afgørende faktor i Adolf Hitler-regimets nederlag i 1945. Denne sejr blev faktisk mulig, gennem andre styrkers førende rolle i det indledende forsvar, inklusiv den rolle, som det afgørende marginale forsvar mod Hitlers styrker fra mange af verdens nationer spillede. Disse modstandere af Hitler inkluderede på det tidspunkt styrkerne fra Det britiske Imperium og fra Englands Wall Street-klike, der dukkede frem som den førende styrke blandt adskillige allierede nationer, der have tilsluttet sig kampen mod Hitlerregimet.

Uheldigvis var det de herskende transatlantiske interesser, inklusiv det New York- og Londonbaserede Brown Brothers Harriman, der var gået sammen om at promovere Adolf Hitlers diktatur, indtil det punkt, hvor Winston Churchill erkendte, at præsident Roosevelt var briternes eneste håb om overlevelse.

Det var imidlertid, fra USA's præsident Franklin Roosevelts død at regne, den rent ud anti-Roosevelt, britisk inklinerede politik, der sågar inkluderede tidligere pro-Hitler elementer i Wall Street (såsom Prescott Bush's Brown Brothers Harriman), der opererede under USA's præsident Harry S. Trumans embedsperiode. Under lederskabet i tiden efter Anden Verdenskrig var den stadig mægtige, amerikanske stormagt allerede gledet ind i en alvorlig økonomiske tilbagegang.

General Dwight Eisenhowers kampagne både for en afslutning på Churchill-Truman og Bertrand Russel-planen for en fortsat stejl tilbagegang i den amerikanske økonomi, og for en afslutning på den igangværende Koreakrig, var et betydeligt og populært tiltag, der fejede Eisenhower ind i præsidentembedet.   

Endskønt præsident Trumans afsættelse ved valget af præsident Dwight Eisenhower havde  mindsket både graden af økonomisk ruin og "heksejagt"-vanviddet, som Trumans præsidentskab havde promoveret, havde den ondskab, som Truman i høj grad var ansvarlig for at udløse, et forlænget momentum, udtrykt i hadet mod præsident Kennedy, og i de vedvarende bestræbelser for at myrde både præsident Charles de Gaulle og ligeledes præsident John F. Kennedy.

Modstanden mod præsident Franklin Roosevelts minde, og det had mod præsident Kennedy, som udstråler fra den legendariske højrefløj, der er stærkt opsat på en langtrækkende undertrykkelse af videnskabelig og dermed relateret økonomisk fremgang, havde to førende motiver, som ingen virkelig intelligente og patriotiske amerikanere ikke ville ønske at undertrykke: svækkelse af De forenede Stater gennem tåbelige "langvarige krige", og sabotage af de former for økonomisk politik, som briterne og den amerikanske højrefløj ønskede ødelagt. Mordet på præsident Kennedy standsede den økonomiske nettotilvækst og skubbede De forenede Stater ud i en serie af formålsløse, langvarige krige, som har været en hovedfaktor i den amerikanske økonomis accelererede kollaps under George H.W. Bush's, hans søn George W. Bush, jr.'s og den værste af dem alle, Barack Obamas ondartede præsidentskaber.

Den ene ting, som Det britiske Monarki har frygtet, er en faktisk genoplivning af den amerikanske økonomi, samt amerikansk opposition mod at blive trukket ind i ruinerende "langvarige krige", selv nu. Dette er briternes velkendte intrige, med prominente organisatorer af krige og revolutioner, som for eksempel den berygtede våbenhandler Alexander Helphand, som den britiske agent Frederick Engels havde co-sponsoreret som britisk efterretningsagent, hvis speciale, på vegne af briterne, var "permanente krige, og permanent revolution."

De samme britiske motiver og metoder til at ruinere vore Forenede Stater er kommet til udtryk i 1964-2012 intervallet, helt frem til den nuværende generelle, veritable globale "økonomiske sammenbrudskrise", dækkende et område i den del af verden, der er beliggende i den transatlantiske regions udbredelsesområde. Siden mordene på præsident John F. Kennedy og hans broder Robert, har metoden med "langvarige krige" i Helphandstil været de karakteristiske udtryk for den type forræderi med tråde til mordet på præsident Kennedy og andre lignende "politiske beskidte tricks", der har skaffet  Det britiske Imperium sine største successer med hensyn til at ruinere både De forenede Staters økonomi og moral.

I løbet af indeværende år, 2012, især siden afslutningen af De forenede Staters præsidentskab under George W. Bush, jr.-administration, har præstationerne under Barack Obamas præsidentskab været langt værre. Det skal også understreges, at et lignende kollaps af hele det transatlantiske system brød ud i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud, og i processen de efterfølgende virkninginger i form af Vest- og Centraleuropas systemiske forfald, som repræsenteres af det aktuelle "europæiske system", der nu er grebet af en tilstand af generel monetaristisk bankerot, der raser gennem Europa.

"USA og Rusland nu"

Under Barack Obamas præsidentskab, og den generelle sammenbrudskrise, som hans indflydelse har udløst i De forenede Stater, er vor planets transatlantiske region gået ind i det, der nu har antaget en formentlig permanent og ultimativt fatal form som den aktuelle, generelle sammenbrudskrise, en krise, fra hvilken civilisationen ikke ville kunne rejse sig igen, dersom det nuværende transatlantiske systems økonomiske og relaterede sociale praksis under Obama og folk af hans slags blev forlænget.

Så længe en virkelig, fuldstændig systemisk forandring af denne nuværende sammenbrudskrise udebliver, vil klodens tilstand som helhed generelt være en kombination af en af de værste, mørke tidsaldre i verdenshistorien, med et uhyrligt kollaps af verdens nuværende befolkningstal, til enten mindre end en milliard personer, eller til en mere end blot sandsynlig, veritabel udslettelse af den menneskelige art.

Jeg rapporterer ikke blot om disse forhold,  fordi det, jeg advarer imod, er sandt. Jeg rapporterer om disse forhold, fordi en genoplivelse og udvikling af civilisationen er tilgængelig ved hjælp af forhold, der allerede findes inden for rammerne af vore eksisterende kulturer. Det er viljen til at gennemføre de nødvendige reformer, der har manglet, fra omtrent den periode, der fulgte efter mordene på USA's præsident John F. Kennedy og hans broder, Robert.

De reformer for De forenede Stater, som jeg tidligere har peget på, er de nødvendige, klare udtryk for de midler, ved hvilke den nuværende, mest katastrofale depression kan undgås og vendes i en opadgående retning. Den tredelte reform, som jeg har identificeret i begyndelsen af denne rapport, udgør en relativ enestående kilde til midler til at vende den nuværende tendens af ødelæggelse og råddenskab, og det klarest definerede middel mod den bevidst arrangerede, nuværende acceleration af de forskellige aktuelle og øvrige trusler om ødelæggelse af civilisationen som helhed.

Den uopsættelige, skitserede trepartsreform af den amerikanske økonomi, som jeg har fremlagt i begyndelsen af denne rapport, indeholder fundamentale, uadskillelige elementer, der giver De forenede Stater midlet til at vende de katastrofale tendenser, der for øjeblikket faktisk har tilintetgjort vor nations forhåbninger, især. Treelements-politikken for genopbygning af den amerikanske økonomi udgør en aktuel reform af en enestående kvalitet, der en presserende nødvendig, hvis blot vor egen republiks overlevelse skal sikres nogenlunde.

Livets virkelige fysiske princip

Der er yderligere en særlig faktor, der skal understreges for at fuldstændiggøre denne rapport.

Det, som vi ud fra vor kendte historie kan erkende som de generelle, fatale mønstre, der fortsat dominerer de menneskelige samfundssystemer generelt i omegnen af, og hinsides, middelhavsområdet, har udgjort frugterne af at være underlagt de forskrifter, der benævnes som det oligarkiske system. Et sådant system er traditionelt baseret på en bred opdeling af  menneskelige samfunds individer under det, der sædvanligvis defineres som et lensherredømme, gennem et oligarkisk socialt system, der hersker over andre mennesker, som er undertvunget til en nærmest kvæglignende status, sådan som denne tradition symboliseres af Det romerske Imperium i form af sådanne oprørende grusomheder, undfanget i en ånd af ondskab.  


I oldtidens europæiske, og andres, historie har den sædvanlige skillelinie mellem disse to såkaldte klasser, der adskilte "over" fra "under", været forbundet med den menneskekontrollerede anvendelse af ild, som den principielle måde at opdele de sociale klasser på, i enten "menneske" eller "dyr". Ja, faktisk er det kun den menneskelige art, der defineres ud fra den viljemæssige brug af ild. Denne opdeling synes at referere til en eller anden form for oprindelig social sondring inden for urgamle samfund.

Den generelle regel for vellykket udvikling inden for den menneskelige rangklasse er imidlertid forøgelsen af den anvendte energigennemstrømningstæthed per capita, på hvilken beror evnen til at opretholde eller forbedre arbejdskraftens produktive kapacitet per capita og per kvadratkilometer tværsnitlig værdi, af menneskets viljemæssigt beherskede kapacitet per capita og per enhed  tværsnitlige gennemstrømning af den anvendelige kraft, per capita og per kvadratmeter tværsnitlige gennemstrømning.    

 
Forøgelse af denne gennemsnitlige hastighed af gennemstrømning er den faktor, der afgør forskellen mellem udvikling af de menneskelige vilkår og kulturens både stagnation og degeneration. Vesteuropa og Nordamerika er indtrådt i et generelt forfald af deres kultur over en periode, der i Nordamerika og Europa for eksempel snart nærmer sig fire årtier.

Dette termodynamiske kendetegn ved levende processer generelt er overført fra diverse levende og uddøde arter og menneskelige kulturer. Dette generelle princip for al levende udvikling, som vi i øjeblikket har kendskab til, er en universel lov. Denne lov kan defineres som en tilstand af udvikling fra lavere til højere former for termodynamik i alle livsformer, som frugten af samme sæt af betingelser. Universet, og i højeste grad den menneskelige art, er, for at eksisterende og forbedrede arter skal kunne overleve, afhængig af forøgelse af den relative "energigennemstrømningstæthed" i det flow af diverse udtryk for de levende processers fremskridt og opadgående evolution.
Enhver kultur, eller art, der kommer bag efter en universel standard for udvikling, som er målbar, i direkte modstrid til det svigagtige påfund, der går under navnet "termodynamikkens anden lov", er en kultur,  eller art, der relativt set befinder sig på kursen mod sin egen udslettelse. Selv om forsvarerne for det svindelnummer, der kendes som "termodynamikkens anden lov", virkelig promoveres blandt oligarkisk motiverede forsvarere, så er den især blevet promoveret som et middel til det, der bliver til målet, nemlig forøgelsen af dødeligheden i de menneskelige befolkninger, og andre tilfælde; der eksisterer ikke nogen virkelig "anden lov", undtagen blandt oligarkiske klasser af mennesker, slaver eller enfoldige tåber.

Enhver videnskabelig metode til behandling af sådanne emner reflekterer en universel lov om udvikling for alle levedygtige livsformer således defineret.

Et eksempel: Lysets hastighed

Den karakteristiske tendens i de opdagelser, der er forbundet med de typiske resultater af sådanne moderne videnskabelige genier som Max Planck, Albert Einstein og andre relevante tilfælde, symboliseres bedst ved udvalgte eksempler som idéen om "stof-antistof" faktorer. Det blev demonstreret på basis af en sådan forøgelse af indsigt i fysiske principper, som at hverken tid eller rum eksisterer som specifikke størrelser.  For eksempel er vi tæt på at kunne beregne den potentielle hastighed af den propulsive kraft, der ville muliggøre ankomsten til en af Mars' måner, fra Månen til Mars, på omtrent en enkelt uge. Propulsion ved den indikerede "lysets hastighed" er forbundet med idéen om "stof-antistof" impulsion.

Det nødvendige udtryk for menneskets forståelse af vort univers er afhænger imidlertid ikke kun af begrebet om, hvad liv er, som blev opdaget ved V.I. Vernadskys indsats, men spørgsmålet om princippet for liv tages mere indgående under behandling i de levende processer, der i sig selv er udtryk for et princip for liv, og ikke blot udtrykker "fodsporene dér, hvor livet har vandret."

Desuden, eftersom vi må forvente, at Solen "dør" inden for et tidsrum af cirka to milliarder år, og eftersom vi er opmærksommme på, at vi inden for Solsystemet kan blive mål for fjendtlige "klippestykker" eller lignende relevante agenter, så fordrer derudover selve vilkårene i den Galakse, som vort Solsystem indeholdes i, en faktor, der udgøres af udtryk for fysisk-videnskabelig og relateret bevidst skabt udvikling, i og uden for vort Solsystem, for blot at opretholde rimelige tiltag med henblik på det menneskelige livs fortsatte beståen.

Af disse og andre relaterede årsager er nødvendigheden af den fortsatte fremadskriden af menneskehedens udvikling af sin aktivitet, kvalitativt og kvantitativt, i intet mindre end galaksen, en lov, både om princippet for liv, og en lov om princippet for processer, der er systemisk højereliggende end livet, i kraft af de iboende egenskaber, som deres konstruktion indebærer.

De almindeligt udbredte svindelnumre

Den såkaldte "termodynamikkens anden lov" er blandt de værste, og dog mest udbredte svindelnumre man kan møde, siden det fupnummer blev udklækket som Rudolf Clausius' 1850-udkast til fupnummeret om den påståede "termodynamikkens anden lov".

Al kvalificeret "samfundsteori", der knytter sig til den fysiske videnskabs definitioner, finder sin retmæssige plads som frugten af indsigt i egenskaber ved vort univers, som  repræsenteres dårligt ud fra et standpunkt, der blot udgøres af "sanseperceptioner". På trods af alle de praktiske, termodynamiklignende processer, der er relevante for fysisk udvikling per se inden for videnskab, så må vi tage i betragtning, at mere dybtgående træk af videnskabelig praksis må opdages ad andre veje, der ligger uden for den menneskelige sanseperceptions erfaringsområde som sådan.

De to tilfælde, der lettest demonstrerer det standpunkt, som jeg netop har præsenteret, involverer de idéer, der er forbundet med, som det første, livet som sådan, og dernæst den skabende evne, der, efter vor aktuelle bedste overbevisning, er begrænset til den menneskelige kreativitet, som vi kun kender som den foreteelse, der udgøres af det noëtiske potentiales udvikling, som det kommer til udtryk gennem det menneskelige sinds faktiske funktioner.

Den analyse, som det er nødvendigt at overveje, er det faktum, at det menneskelige sind reflekterer de højeste kendte egenskaber af betydningen af den menneskelige bevidsthed, såsom sådanne udtryk for menneskelig erkendelse, der repræsenteres af Wilhelm Furtwänglers analyse af det menneskelige sinds enestående betydning i den klassiske musikkompositions fremstilling af den korrekte brug af den menneskelige sangstemme.

Den ekstraordinære betydning af dette princip findes i det faktum, at det menneskelige sinds mest karateristiske kendetegn udgøres af betydningen af princippet for klassisk komposition, som er tydeligst defineret i de klassiske komponisters og dermed relaterede klassiske musikeres musik, hvis inderste "hemmeligheder" Furtwängler var i stand til at afsløre. Det menneskelige sind er det stærkeste udtryk for det universelle princip, som vi på nuværende tidspunkt kender til. Nedgangen af dette særlige udtryk for viden har beviseligt været en hovedårsag til den kumulative moralske degeneration, udtrykt i den populariserede musik, siden tiden for de sidste store generationer af komponister – frem til modernister så vel som "junk-dealere" - i løbet af det nittende århundrede.

De menneskelige skabende evner, hvis eksistens kommer til syne gennem den særlige betydning, som kompositionen af klassisk musik og relateret poesi og drama, har, er faktisk udtryk for de mest dyrebare gaver,  som kan erfares af mennesket, og kendes af mennesket som principper.

Det eneste vigtige spørgsmål, vi nu har tilbage, er, hvad skal vi gøre for at ændre alt dette?