Offentligt møde: Er 3. verdenskrig på trapperne? Stop krigen mod Syrien og Iran.

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Video:

 

1. del:

 

2. del:

Audio:

 

Hele mødet:         mp3      iPod(m4a)

 

 

Talere:

Formand for Schiller Instituttet

Tom Gillesberg

 

Formand for Dansk Syrisk Forening

Mohammad Mahfoud.

 

Tid:

Onsdag den 16 maj kl. 19:30

 

Møde invitationen som PDF.

 

»Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.« Dette citat fra statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne man læse i Jyllands-Posten den 26. marts 2003. Som følge af denne løgn blev Danmark involveret i en krig mod Irak, der har kostet mindst 650.000 (!!) civile liv. På samme måde ”ved vi” gennem medierne i dag, at Assad begår folkemord imod sin befolkning, at vi har en moralsk pligt til at stoppe dette med militær magt og at Iran er i gang med at bygge atombomber, hvilket legitimerer militær indgriben.
Syrien har traditionelt respekteret religiøse og etniske mindretal. Et vestligt militært angreb vil gøre en ende på dette, ligesom angrebene på Afghanistan og Irak, der krævede enorme menneskelige ofre, mens forbedringerne udeblev. Desuden er den vigtigste samarbejdspartner for vesten i forsøget på at styrte den syriske regering blevet al-Qaida, hvilket skulle få alle alarmklokker til at ringe.
Ved et Israelsk angreb på Iran, regner man med opbakning fra USA, hvis Iran svarer igen. Ledende militær- og efterretningsfolk i både USA og Israel advarer kraftigt om, at dette ikke kun kan føre til langvarige regionale krige, men også til en konfrontation, der kan ende i en atomar verdenskrig.
Dette skyldes, at et militært angreb på Syrien og Iran bryder med princippet om nationalstaternes ukrænkelighed, hvilket folk blev hængt for ved Nürnberg-domstolen, og er en direkte trussel mod Ruslands og Kinas fremtidige selvstændighed. Ruslands generalstabschef Makarov gjorde derfor i sin tale på konferencen om ABM-systemer i Moskva den 3. maj klart, at man betragter NATO’s missilskjold, i Polen, Rumænien og Tjekkiet, som en trussel mod Ruslands evne til at gengælde et amerikansk atomangreb. Han sagde at »beslutningen om præventiv brug af tilgængelige våben [mod missilskjoldet] bliver gjort, ved en yderligere tilspidsning af situationen.«
Storbritanniens – og deres lakaj Barack Obamas – krigspolitik, som man startede med krigen i Libyen og likvideringen af Gadaffi, og nu ønsker at fortsætte i Syrien og Iran, udspringer af, at det internationale finanssystem med centrum i City of London synger på sidste vers. Alt, hvad man har gjort siden finanskrisen brød ud i 2007-2008, har kun forværret situationen. Man vil dog hellere sætte verden i brand end erkende, at man har spillet fallit og bør lade et nyt og bedre system komme til.
Men 3. verdenskrig er ikke uundgåelig. Hvis vi gennem en Glass-Steagall bankopdeling erstatter det bankerotte transatlantiske finanssystem med et nyt kreditsystem, kan vi sammen med Rusland og Kina fjerne faren for atomkrig og genopbygge verdensøkonomien med store projekter, som f.eks. en tunnel under Beringstrædet, og dermed give hele verden mulighed for udvikling.
Kom med til mødet og hør mere!