Et opdelt banksystem rammer hovedproblemet – finansoligarkiet kører en vildførelseskampagne!

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Af Helga Zepp-LaRouche,

Schiller Instituttets internationale formand, den 2. februar, 2013

 

I betragtning af, at disintegrationen af det transatlantiske finanssystem og Den europæiske Møntunion bliver stadig mere tydelig på den ene side, og at den internationale opbakning til en tilbagevenden til Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov vokser på den anden side, vokser også hysteriet hos de bankierer, der vil holde fast ved højrisikospekulationens kasinomodel. Man får det indtryk, at repræsentanterne for globaliseringen har engageret en hel hær af PR-firmaer, der skal arrangere et propagandafelttog imod og en vildførelseskampagne om det opdelte banksystem.

Et klassisk eksempel på mediernes vildførelse af borgerne tydeliggøres i et interview i Esslinger Zeitung den 1. februar med præsident for Sparekassernes Verdensinstitut, Heinrich Haasis. Artiklen har overskriften ”Bankkunden betaler krisen, ikke skatteborgeren”, og heri påpeger Haasis blandt andet, her i forkortet form, at Den europæiske Centralbanks lavrentepolitik, som regeringen ønsker, har ført til en ”galopperende inflation”, idet inflationen for en normal husholdning skulle være meget højere end den officielle inflationsrate på 2,4 %, fordi prisen på el i år ville stige 13 %, og fyringsolie, husleje og levnedsmidler ligeledes skulle være blevet dyrere, og den forringede købekraft altså skulle være større end den officielle inflationsrate. Når en verdenssparekassechef taler om ”galopperende inflation”, er det uhørt og er den egentlige nyhedsværdi i interviewet!

Og hvad får stern.de og talrige finansblogge det til? En kort notits med overskriften: ”Haasis: Bankopdelingssystem rammer ved siden af hovedproblemet”. Her drejer det sig om et klinisk tilfælde af mørklægning gennem at ændre argumentets sammenhæng (”fallacy of composition”). Her følger et uddrag af interviewet:

 

”Hvad mener De om overvejelserne om bankopdelingssystemet?”

Haasis: ”Jeg anser det for at et være spil for gallerierne. Man vil vise, at man gør noget. I virkeligheden rammer det ved siden af hovedproblemet. Under krisen sagde man, at ingen bank længere måtte være så stor, at den kunne afpresse staten. Netop dette bliver ikke reguleret. Nu erklærer man 34 banker over hele verden for systemrelevante og giver dem dermed egentlig en garanti for deres fortsatte beståen. Men at bankerne nu ikke selv må spekulere for egen regning er skudt ved siden af.”

 

Da Haasis her tydeligvis henviser til de ”konfetti-debatter”, der har været ført i Tyskland, har han selvfølgelig ret: Hele diskussionen om varianterne af et angiveligt bankopdelingssystem, fra Vickers-kommission og ”ring fencing” – altså opdelte forretningsafdelinger, men under det samme banktag – eller den såkaldte Volcker-regel i Dodd-Frank-loven, der har 848 sider og så mange regler, at der kunne blive op til 30.000 tilføjelser, og som har smuthuller for højrisikospekulationen så store som ladeporte, hele denne diskussion er sandelig et spil for gallerierne.

Enhver, der har en position som Haasis, må imidlertid være 100 % informeret om, at det herudover drejer sig om en helt anden diskussion om opdeling af bankerne, som er alt andet end et spil for gallerierne, men som derimod efterlader de profitforvænte investeringsbankierer med rejste hovedhår – og det er det særdeles virkelige lovforslag, som Marcy Kaptur og Walter Jones har fremlagt til vedtagelse i Kongressen, lovforslag HR 129 for en genindførelse af Franklin D. Roosevelts oprindelige Glass/Steagall-lov fra1933. [FDR’s Banklov af 1933, der inkluderede Glass/Steagall, var på kun 37 sider – red.] Kravet fra vicepræsidenten for Indskudsgarantifonden FDIC og tidligere chef for Federal Reserve Bank i Kansas City, Thomas Hoenig, og chefen for Federal Reserve Bank i Dallas, Texas, Richard Fisher, der offentligt har været fortaler for at gøre en ende på enhver forsikringsforanstaltning for investeringsbankerne, er ikke spil for gallerierne, men et kompliceret problem, der kun kan løses med største besvær og med store finansielle ofre. Frem for alt er Fishers seneste tale i National Press Club i Washington for tiden det varmeste emne i Kongressen og Senatet, såvel som i resten af landet.

Det samme gælder det krav, som Giulio Tremonti – der deltager i den italienske valgkamp – har fremsat om indførelsen af den rigtige Glass/Steagall, den umiddelbart forestående afstemning i det islandske parlament, den brede opposition i Frankrig imod Hollandes udvandede banklov, der erstatter den originale Glass/Steagall-lov, og lignende initiativer i mange nationer.

For så vidt har Haasis selv bidraget til vildførelsen med sin utydelige formulering, hvilket imidlertid ikke undskylder mediernes manipulation.

Hvorfor er dette overhovedet vigtigt? Ja, fordi dette er et absolut typisk eksempel for, hvordan man med alle midler forsøger at fordumme og manipulere befolkningen.

Virkeligheden er imidlertid, at vi trods alle manipulationer og scenarier står på randen af en krise, som får sammenbruddet af Lehman Brothers i 2008 til at ligne en børnefødselsdag. Det lille land Cypern med 800.000 indbyggere har netop bedt om en redningspakke til 17 mia. euro – til sammenligning har de en eksport på 1,5 mia. euro, en importvolumen på 6,5 mia. euro og mulige, frigjorte midler til en værdi af max. 2-3 mia. euro i tilfælde af salg af statsejendom. Norbert Barthle, budgetordfører for unionsfraktionen, frygter med rette ”smitte” og systemrisiko, men fortier imidlertid, at Cypern først gennem Trojkaens morderiske og inkompetente politik over for Grækenland er blevet impliceret.

Oven i alle de kendte kriminelle aktiviteter i finanssektoren - LIBOR-rentemanipulationerne, pengehvidvaskning, skatteunddragelse, svindel med CO2-certifikater, bedrageri af kunder for nu blot at nævne nogle – er det nu kommet frem, at såvel verdens ældste, endnu aktive bank, Monte dei Paschi i Sienna (grundlagt 1472) som Deutsche Bank har skjult massive tab på handel med derivater gennem nye kasinosatsninger og manipulation med regnskaberne – f.eks. i tilfælde med Montepaschi også gennem den italienske regerings pengemidler – en begivenhed, som nu undersøges af statsanklagerne og kan afslutte Montis og Draghis karrierer før tiden.

Det tilsyneladende totale fravær af enhver retsbevidsthed i banksektoren er en yderligere ekstremt vigtig grund til en omgående indførelse af Roosevelts originale Glass/Steagall-lov, der som bekendt gik hånd i hånd med etableringen af Pecora-kommissionen, som satte de ansvarlige Wall-Street-bankierer bag lås og slå. Det er ikke kun bankkunden, der betaler for krisen, det er også skatteborgeren og alle andre borgere.

Det er et tegn, der giver anledning til optimisme, at der også inden for andre, ekstremt vigtige områder findes bestræbelser på at vende tilbage til retsstatsforhold. Til disse hører:

 

1) Den amerikanske appeldomstol i District of Columbia (den amerikanske hovedstad Washington) stadfæstede den 25.januar, at præsident Obama med sine såkaldte ”ferieindkaldelser” har krænket den deling af magten, der udtrykkeligt er foreskrevet i den amerikanske forfatning. Retten understregede, at dommens betydning strækker sig langt ud over det behandlede, konkrete tilfælde og vedrører alle anliggender i forbindelse med magtens deling mellem den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Dermed er der skubbet en slå for tendensen mod en overmægtig eksekutiv (”unitary executive”), en tendens, der var blevet stærkere fra Bush junior til Obama, og som kun vil kunne tilsidesættes mod at betale en høj, politisk pris. 

 

2) FN’s særlige udsending for menneskerettigheder og terrorbekæmpelse, Ben Emmerson, er i gang med at undersøge det amerikanske program for udpegede mål for drab ved hjælp af kampdroner. De kunne komme til den konklusion, at det ved disse drab drejer sig om krigsforbrydelser.

 

3) Retssagen, som Noor Khan, søn af den pakistanske stammeleder Malik Daud Khan har anlagt mod britiske efterretningsagenter, hvis falske informationer blev brugt til et amerikansk droneangreb i pakistansk Nordwasiristan, hvor flere dusin civile blev dræbt. Det amerikanske udenrigsministeriums og det nationale sikkerhedsråds tidligere juridiske rådgiver, John Bellinger, gentog i en kommentar til en artikel i New York Times den 30. januar den samme bekymring, som han allerede i oktober 2011 havde givet udtryk for i Washington Post: ”Bliver droneangrebene Obamas Guantamo?”

 

4) FN’s Menneskerettighedskommission (UNHCR) har fastslået, at Israels bosættelsespolitik på Vestbredden er en krænkelse af den fjerde Genève-konvention, at der er tale om krigsforbrydelser, og at Israel omgående må indlede en fuldstændig nedlæggelse af disse bosættelser.

 

Fællesnævneren til alle disse begivenheder? På et tidspunkt, hvor såvel den internationale folkeret som de nationale forfatninger og retsstatens eksistens selv er i største fare, er de her nævnte bestræbelser på at opretholde loven ekstremt vigtige.

Men vedtagelsen af den originale, Glass/Steagall-bankopdeling er det uundværlige første skridt. Den må følges op af et kreditsystem til genopbygning af realøkonomien.

Hjælp os med at mobilisere opbakning til vedtagelse af dette program. Og tag ikke alt, hvad medierne beretter, for gode varer, men spørg, hvad deres formål med det er!

 

SLUT DIG TIL SCHILLER INSTITUTTET!