Alexander Hamiltons geni

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Den 10. maj, 2013

 

Efterhånden, som mobiliseringskampagnen for genindførelse af den vitale Glass/Steagall-bankopdelingslov fra 1933, som ville afskære for billioner af dollars spillegæld fra støtte fra staten [De forenede Stater], kommer stadig nærmere til en mulig sejr, rejser Lyndon LaRouche det fundamentale spørgsmål. Korrekt forstået er Glass-Steagall baseret på det samme princip som Alexander Hamiltons kreditsystem, hævder han. Hvis det amerikanske, politiske lederskab således ikke kan bringes til at forstå Hamiltons geni, kan en varig genrejsning af verdensøkonomien ikke opnås.

LaRouche vil selv tage sig af Hamiltons princip i de kommende dage og uger, og vi kan selvsagt ikke gå i dybden med dette spørgsmål her. Men tiden er inde til at begynde at se dette afgørende spørgsmål lige i øjnene.

I sin ’State of the Union’ tale (Tale om nationens Tilstand) i 2011, leverede LaRouche en provokerende opsummering af Hamiltons princip – som ellers kan findes i Hamiltons omfattende skrifter, især i hans Rapporter til Kongressen i 1790 og 1791. Vi citerer LaRouche:

»Princippet er elementært. Det er det samme princip som den oprindelige Massachusetts Bay-kolonis Pine Tree Shilling (et fyrretræ var præget på mønten, -red.) Ærlig gæld til fremtiden kan kun betales gennem ærlig skabelse af fremtidig fysisk og tilsvarende rigdom, inklusiv udviklingen af de relevante evner til at skabe hos den individuelle borger, såvel som hos disse familiers børn og unge.«

»En sådan gæld i et kreditsystem må betales gennem den fremtidige produktions frugtbarhed, sådan, som familierne Winthrop og Mather i den oprindelige Massachusetts-koloni allerede forstod. Sådan gæld fordrer, at regeringen afgrænser en sådan akkumulering af gæld til [kun af omfatte] den effektive forpligtelse til at fremme denne produktion. Sådan gæld kan kun legalt gøres gennem en beslutning, der træffes under forudsætning af en rimelig forventning om en relevant skabelse af en forøget fysisk rigdom og nationens forøgede, fysiske produktivitet. Gæld, der gøres på baggrund af finansiel spekulation, er ikke en regerings legitime gæld.«

»Dette forklarer i et ret enkelt sprog Alexander Hamiltons store princip som værende indlejret i Fortalen til vor føderale forfatnings indbefattede hensigt.

»Gæld er god, når den er konstrueret til at blive honoreret, som under et kreditsystem, der er baseret på en forpligtelse til at øge skabelsen af nettorigdom pr. person og pr. kvadratkilometer af en nations territorium.«

Jamen, hvorfra vidste Hamilton, hvordan man øger denne nettorigdom pr. person? Det krævede, at han forstod, hvad der skal til for at øge arbejdskraftens produktive evne, især behovet for at promovere de behørige betingelser for at øge det menneskelige sinds skabende evner, inklusiv forøgede investeringer i infrastruktur og teknologi, der kan øge menneskets magt over naturen.

Der er en passage i Hamiltons Rapport om Produktion, der peger i retning af hans klare forståelse af dette krav. I sin udredning af årsagerne til, at den føderale regering bør fremme produktionen, skriver han: »At nære og stimulere det menneskelige sinds aktivitet ved at mangfoldiggøre mulighederne for foretagsomhed, er ikke at regne for de mindst betydningsfulde af de midler, ved hvilke en nations rigdom kan fremmes.« Hamiltons system var udtænkt med netop dette formål for øje.

Stimulér sindet, ikke pengene – det er nøglen til Hamiltons princip og til den succesfulde anvendelse af Glass/Steagall-princippet i dag.