Glass-Steagall, RUSLAND: Russere byder kampen for Glass-Steagall velkommen

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

22. maj, 2013

Som et eksempel på, hvordan nuværende og historiske kampe for Glass/Steagall-princippet møder genklang i Rusland, begyndte LaRouche Politiske Aktionskomites pressemeddelelse fra 17. maj vedr. senator Harkins introduktion i Senatet af et lovforslag til genindførelse af Glass/Steagall-bankopdelingsloven, hurtigt at blive genudsendt, efter at den udkom på russisk den 19. maj. Portalen for Instituttet for Højere Fællesskab, med hvilket adskillige anti-monetaristiske økonomer er associeret, offentliggjorde den uforkortede pressemeddelelse under titlen: »Stille kamp imod den finansielle blæksprutte på vej i USA.«

Meddelelsen er også dukket op på adskillige blogs, på Pravda-Inform-siden, og i Ukraine blev den udstedt af Natalia Vitrenkos Ukraines Progressive Socialistpartis pressebureau. Den russiske udsendelse inkorporerede LPAC’s rapporter fra Aktionsugen i midten af maj og næstformand for FDIC Thomas Hoenigs nylige fornyede opbakning til Glass-Steagall. 

Som i mange andre lande er »Glass-Steagall« blevet et velkendt begreb, takket være LaRouchebevægelsen, som i de senere år har udgivet 67 russisksprogede meddelelser, taler, resolutioner og artikler, der diskuterer Glass-Steagall, ved siden af videoer. Videoen af Lyndon LaRouches tale på Schiller Instituttets konference i Frankfurt den 13.-14. april, overspillet på russisk, med LaRouches centrale understregning af Glass-Steagall som »De forenede Staters fundamentale lov«, har haft mere end 2300 besøg og downloads i løbet af de seneste 10 dage, siden den blev posteret online. I denne tale siger LaRouche: »Og kernen i vore forslag er Glass-Steagall. Det er simpelt hen sådan, at hvis Glass/Steagall-politikken bliver anvendt, så vil USA blive reddet. Hvis europæerne ønsker at overleve, så gør de det samme. Så vil de tage en kopi på karbonpapir af Glass-Steagall og omgående bringe det ind i Europa og eliminere alle andre varianter af en økonomisk politik.«

Sidste november, under møderne forud for åbningen af Moscow Economic Forum, udsendte analytiker Maxim Kalashnikov (medlem af både producenten af landsbrugsredskaber Konstantin Babkins Partiet for Sagen og af Izborsk Klub af Intellektuelle) både en video og skriftlige kommentarer med en opfordring til, at Rusland bruger de samme principper: »Vi er nødt til at oprette et suverænt banksystem, inklusiv stærke, specialiserede banker; adoptere noget lignende som Glass-Steagall for at forhindre flugten af investeringsrubler til valutaspekulation; samt nationalisere centralbanken og underlægge den en regering, der vil redde nationen.« Izborsk Klubbens hvidbog om økonomisk politik, »Strategi for et større gennembrud«, der blev udgivet i begyndelsen af 2013, siger: »Vi må lære lektion fra de beklagelige virkninger af anti-krisepolitikken fra 2008-2009. Ikke så såre modtog de russiske banker billige kreditter uden sikkerhed fra Centralbanken, før de anbragte dem i spekulative operationer på valutamarkedet. For at sikre det økonomiske system imod den form for praksis, bør Rusland introducere en lovgivning, der svarer til Glas/Steagall-loven, som blev vedtaget i USA i 1933 midt i Den store Depressions hede, og som begrænsede bankernes muligheder for at spekulere.«  

Den 16. maj, 2013, dagen, hvor [senator] Harkin udførte sin aktion (introduktion af lovforslag i Senatet 985, Glass/Steagall-loven, -red.), og 80-års dagen for introduktionen af den originale Glass/Steagall-lov, tog radio Voice of Russia den historiske mærkedag til efterretning i en udsendelse med titlen: »Roosevelt reddede USA fra økonomisk kaos.« Radiokanalen interviewede dr. Alexander Petrov, en forsker fra Det russiske akademi for Videnskabs Institut for Universalhistorie, som betonede, at to fremtrædende begivenheder blandt FDR’s »første skridt til overvindelse af den frygtelige økonomiske depression« fandt sted den 16. maj, 1933. Den ene begivenhed var introduktionen af Glass/Steagall-loven, den anden var Eleanor Roosevelts besøg i Bonus Marchers’ lejre i Washington, hvilket hjalp med til at sprede den stadig anspændte politiske situation og begyndte at opbygge støtte til New Deals netop lancerede beskæftigelsesprogrammer.

Om Glass-Steagall sagde Petrov: »Den 16. maj begyndte man at debattere den berømte lov, der senere blev til Glass/Steagall-loven. Den garanterede en vis opdeling af bankaktiviteterne. Under Coolidges og Hoovers præsidentskaber var banker og investeringsselskaber … blevet sammenflettede, og den almene amerikaner havde ingen beskyttelse.«

Idet han citerede fra FDR’s ’pejsesnak’ om bankkrisen, som han havde holdt allerede i marts måned, betonede Petrov, at Roosevelt have forklaret befolkningen, hvordan banksystemet virkede, hvordan det burde virke, og hvad bankerne ikke måtte. Den russiske historiker trak derefter nogle implikationer for Rusland i dag frem og sagde, at forsvaret af sunde banker er afgørende for økonomien, og at Ruslands små indskydere har brug for at blive beskyttet. Han sagde, at den konventionelle visdom »siden Adam Smiths dage« dikterer en favorisering af regeringens ikke-intervention i bankaffærer, men i 1933 ville dette have været »meget farligt« at fortsætte med.  

Petrov diskuterede, hvordan bølger af kriminalitet i USA, inkluderet organiseret kriminalitet, var baseret på forekomsten af et stort antal arbejdsløse unge mennesker, som ikke havde tillid til fremtiden. New Deals offentlige arbejdsprojekter skaffede produktiv beskæftigelse inden for konstruktion af infrastruktur som det fremtidige grundlag. Petrov opridsede hovedtrækkene i den positive kæde af udviklinger, fra en øget levestandard til befolkningstilvækst, økonomisk genrejsning og til videnskabelige og teknologiske fremskridt. Ikke alene »reddede Roosevelt USA fra kaos«, sagde han, men han blev også en historisk skikkelse af international statur.