HOVEDARTIKEL: USA: Nu er der Deadline for genindsættelse af Glass-Steagall

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Det er ren utopi, at vi skulle kunne betale den gæld på hundreder af billioner af dollar, som bliver skabt af pengeøkonomien, erklærede Lyndon LaRouche i sin webcast den 14. juni. At prøve på det er at slå millioner af mennesker ihjel – og det er præcis, hvad der sker i øjeblikket. Genindsættelsen af FDR’s lov fra 1933 kan ikke længere udsættes.


Af Nancy Spannaus


17. juni 2013
»Det er vores opgave at forsvare USA’s befolkning, USA og dets folk! Den nuværende regering ødelægger folket, det ødelægger alle deres rettigheder, de tager alle deres rettigheder fra dem. De slår dem ihjel! Og vores regering kan ikke gøre noget for at forsvare vort folks liv imod disse svindlere, de største svindlere, menneskeheden har kendt. De burde erklæres konkurs! Og der er kun én måde at gøre det på: Vedtag Glass-Steagall nu. Ethvert medlem af kongressen, der ikke stemmer for den omgående indførelse af Glass-Steagall, er en kujon og en forræder.«
Med disse ord diskuterede Lyndon LaRouche, under det ugentlige webcast den 14. juni, nødvendigheden af, at Kongressen omgående griber til handling.
Det er ren utopi, at vi skulle kunne betale den gæld på hundreder af billioner af dollar, som bliver skabt af pengeøkonomien, understregede han; at forsøge at betale gælden er det samme som at slå mennesker ihjel en masse – og det er præcis det, der i øjeblikket finder sted. Genindsættelsen af FDR’s lov fra 1933 kan ikke længere udsættes.
Faktisk er tiden knap. Der vil ifølge planen være kongressamling indtil slutningen af juni, hvorefter der vil være pause på grund af 4. juli (den amerikanske nationaldag, -red.), og dernæst samles Kongressen igen for en kort tid, inden den efter planen holder sommerferie i august måned. Kongressens lederskab – både Obamas demokrater og republikanerne – afleder kraftigt medlemmernes opmærksomhed væk fra den ene sag, der – bortset fra afsættelse af præsidenten – ville gøre en kæmpe forskel i det amerikanske folks liv og fremtid: Glass-Steagall.

Dødt punkt i Kongressen
Til trods for LaRouchePAC’s og deres støtters intense aktivitet henover de seneste par uger, er tilføjelsen af nye underskrivere af Glass/Steagall-resolutionerne i Kongressen, H.R. 129 og S. 985, gået stadig langsommere.
Siden senator Tom Harkin (D-Ia) fremlagde sit lovforslag i Senatet den 16. maj, har ingen andre senatorer støttet det, og kun en enkelt republikaner har den 14. juni underskrevet H.R. 129, kongresmedlem Cynthia Lummis (R-Wyo.) Der er et intenst pres for, at dette lovforslag ikke skal fremmes, og det reflekteres i den kendsgerning, at lovforslag, der går i den modsatte retning, som f. eks. ophævelse af alle regler vedr. handel med udenlandske derivater (H.R. 1256), bankes igennem med stort flertal. Og faktisk blev mere end en håndfuld kongresmedlemmer, der havde underskrevet H.R. 129, skræmt til at støtte dette forslag, der forsvarer netop de derivater, som genindsættelsen af Glass-Steagall ville udslette.
De, der har stået i spidsen for bestræbelserne for Glass-Steagall i Kongressen, har gjort det klart, at de står fast af principielle grunde. I et interview med examiner.com-journalist Kenric Ward i anledning af Glass/Steagall-lovens 80-års dag for dens ikrafttræden den 16. juni, sagde senator Harkin: »Som en af otte senatorer, der stemte imod den oprindelige tilbagekaldelse af Glass-Steagall, er jeg stolt over at fremlægge lovforslag for genindsættelse af Glass-Steagall. De fornuftige regler, som Glass/Steagall-loven foreskriver, beskyttede vor økonomi i over 60 år, og i denne tid hævede USA sig op til en fremtrædende position som verdens største økonomi. Den nyere historie viser tydeligt, at det var en fejl at tilbagekalde denne lov, og at det gjorde vort finanssystem mere risikabelt og vor økonomi mere sårbar.«
Ward interviewede også kongresmedlem Walter Jones (N.C.), republikaneren, der sammen med demokraten Marcy Kaptur (Ohio) var medsponsor af H.R. 129. Han sagde til Examiner: »At tillade kommercielle banker – der har adgang til Federal Reserves diskonto-vindue og indskudsgaranti – at gå ind på Wall Streets kasino betyder, at de spiller hasard med skatteborgernes og indskydernes penge. Det er forkert, og det må stoppe.«
Men borgerne må selv yde en større indsats for at overbevise flere kongresmedlemmer om, at de må gribe til handling ud fra denne moralske overbevisning.
Blandt sidstnævnte er Alabamas Maskinistråd, en delstatsafdeling af Den internationale forening for Luftfartsarbejdere og -maskinister (IAM). I et brev fra 11. juni tilskyndede rådet dets senator til at være medsponsor af S. 985, og de tilskyndede andre fagforeninger til at gå med i deres mobilisering.

De store stater går ind for Glass-Steagall
Den 13. juni blev staten New Jersey den 22. stat, der fremlagde et memorandum til fordel for genetableringen af FDR’s Glass-Steagall i delstatskongressen. Delstatskongresmedlem Linda Stender, repræsentanten fra Middlesex, Somerset og Union, fremlagde delstatskongresresolution nr. 182, der »tilskynder USA’s Kongres til at vedtage H.R. 129, ’Loven om tilbagevenden til klog og forsigtig bankpraksis af 2013’, for at styrke vort finanssystem.« Foreløbig er Stender, der er demokrat, den eneste sponsor.
Med denne handling, der er et resultat af intens aktivistvirksomhed i staten med LaRouche-kandidat til guvernørposten, Diane Sare, i spidsen, har bevægelsen for genoprettelse af sund, økonomisk vækst i stedet for spekulation og hasardspil omringet Wall Street. Der er ligeledes fremlagt resolutioner i New Yorks Delstatskongres og Underhuset i Pennsylvania, og der kommer flere og flere støtter til hver uge.
Hovedsponsor for New York Delstatskongressens Resolution K. 490, kongresmedlem Phil Steck (D-110. distrikt), udstedte en pressemeddelelse, hvor han meddelte sin handling og dens formål den 13. juni. I meddelelsen står der: »Vi kan ikke tillade, at skatteborgeren får regningen, næste gang en bank går konkurs. Kongressen må gribe til handling nu og indsætte strengere regler for at beskytte vore familier og forhindre bankerne i at spille hasard med andre menneskers penge … Hvis ikke man gør noget for at genoprette disse vigtige reguleringer, er der intet til at forhindre kommercielle banker og magtfulde direktører i at forårsage det samme kaos, vi havde i 2008 – et kaos, som vi stadig forsøger at grave os ud af. Kongressen må gribe til handling og sikre, at skatteborgerne beskyttes fra endnu en unødvendig, finansiel ulykke.«

Først på dagsordenen
Der har været en større mediedækning til fordel for Glass-Steagall i løbet af den seneste uge, til dels stimuleret af 80-års dagen for Franklin Roosevelts underskrivning af det originale lovforslag den 16. juni 1933, et jubilæum, som LaRouchePAC-aktivisterne har understreget. Det er der meget om på online-publiceringer.
Den meget lille gruppe af fornuftige bankierer, der støtter Glass-Steagall, motiveres af erkendelsen af, at den accelererede, massive pengetrykning vil skabe en ny »blowout«-krise, som kunne få krisen i 2007-08 til at se ud som et bip på radarskærmen. Den mest kendte er Daisuke Kotegawa, tidligere repræsentant for den japanske regering i bestyrelsen for Den internationale Valutafond, og medlem af Japans finansministerium under landets finanskrise i 1990’erne. Kotegawa, hvis tale til Schiller Instituttets konference i april måned i Tyskland tidligere har været publiceret her i bladet (EIR), sendte fornylig sin tale som et Åbent Brev til Den amerikanske Kongres med det formål at formå Kongressen til at genindsætte Glass-Steagall.
For USA’s vedkommende er der tidligere direktør for Federal Reserve, Thomas Hoenig, der nu er viceformand for Den føderale Indskudsgarantifond (FDIC). Til det tyske Handelsblatt, en daglig erhvervsavis, gav han et interview, der blev publiceret den 13. juni, til bladets New York-korrespondent, hvori Hoenig anklagede bankerne for at bruge midlerne til at opkøbe aktier, snarere end til at udstede lån til realøkonomien. Derfor skal bankaktiviteter adskilles, siger han: »Klassisk bankvirksomhed og handel med penge (og værdipapirer) må ikke længere eksistere side om side i en bank.«
Hoenig afviste kategorisk separationsmodstandernes argument, at investeringsbankvirksomhed er »systemisk« og derfor må beskyttes, idet han sagde, at »kun traditionelle banker er uerstattelige«, og at staten må ophøre med at yde tavs garanti til investeringsbanker. »De bør overlade investeringsbankerne til finansmarkedernes ’good-will’«, sagde han og tilføjede, at den næste, store finanskrise er forprogrammeret, og at man bør være forberedt på det. Banker, der går konkurs, selv større banker, bør ikke reddes, hvis de ikke er banker, der er relevante for realøkonomien, sagde han.
Se de opdaterede statusrapporter vedr. H.R. 129 og S.985 på www.larouchepac.com.