Udtalelse fra Tom Gillesberg, folketingskandidat i Københavns storkreds

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Udtalelse fra Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark og kandidat uden for partierne i Københavns Storkreds.

Kontakt Schiller Instituttets Venner: info@sive.dk, Tlf: 35 43 00 33 eller 24 48 29 97, www.sive.dk

26. august 2011 kl. 11:45

Glass-Steagall eller Kaos: En opdeling af bankerne – ikke hyperinflation

 

Udtalelse fra Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark og kandidat uden for partierne i København Storkreds.

Kontakt: info@sive.dk, Tlf: 35 43 00 33 eller 24 48 29 97.

 

26. august 2011 kl. 13:45

Glass-Steagall eller Kaos: En opdeling af bankerne – ikke hyperinflation

Det er godt at Lars Løkke Rasmussen endelig udskrev valget. Igennem de seneste par år har hans regering totalt undervurderet den internationale finanskrise og de tiltag, der var nødvendige for at bringe os sikkert ind i fremtiden.  Som jeg på forhånd advarede om med sloganet ”Når boblen brister … Et nyt Bretton Woods-finanssystem” i 2005 og ved valget i 2007 med kampagnen ”Efter finanskrakket: Magnettog over Kattegat”, så er den krise, der startede i efteråret 2007 og i 2008 blev døbt ”den globale finanskrise”, ikke en midlertidig konjunkturkrise, men en systemkrise, hvor hele det internationale spekulationsinficerede finanssystem bryder sammen. Alle de mange hjælpepakker til finansverdenen, og med dem de forskellige danske bankpakker, har ikke gjort noget ved det egentlig problem, men blot ført til dybt forgældede lande, den nuværende statsgældkrise og en akut fare for hyperinflation.

Der er kun en løsning på krisen: En Glass/Steagall-lignende opdeling af bankernes aktiviteter i lighed med den Glass/Steagall-banklov der blev indført i USA i 1933. Man opdeler bankaktiviteterne i to forskellige typer banker: 1) Normale banker, der nyder godt af statens beskyttelse, og som ikke må bruge indskydernes penge til spekulative aktiviteter; og 2) Investeringsbanker i lighed med Saxo Bank, der ikke skal have nogen form for statslig beskyttelse men strenge regler for at kontrollere deres gøren og laden. De enorme mængder af derivater som CDS’ere, MBS’ere og så videre, der i stigende grad er blevet omdrejningspunktet i det finansielle system, skal få vidt muligt afskaffes, og i det under skrap offentlig kontrol.

I takt med at finanssystemets sammenbrud sætter det normale kreditmarked ud af kraft, må staten træde til og skabe statslige kreditter til øremærkede projekter, der kan forbedre den fremtidige økonomi. Det kan være store infrastrukturprojekter, som en Kattegatbro og et dansk magnettognet, motorvejs-, magnettog, og jernbaneprojekter; presserende kommunale og regionale anlægsarbejder, og nødvendige investeringer i forskning, industri og landbrug.

For at sikre at denne debat findes med i valgkampen og i det kommende folketing, stiller jeg op som kandidat uden for partierne under valgsloganet: Glass/Steagall eller kaos. En bankopdeling – ikke hyperinflation.

Jeg har allerede produceret en valgplakat og de første valgvideoer, der kan ses på www.sive.dk.

Jeg er tilgængelig på 24 48 29 97 for interviews.